Sociale kompetencer

Vi lægger meget stor vægt på morgensamlingen i alle 3 stuer, da det er starten på dagen for det enkelte barn, hvem er her, hvem mangler. Om mandagen til morgensamlingen snakker vi om, hvad vi lavede i weekenden. Hver dag gennemgår vi, hvad dag er det i dag, og hvad skal vi lave i dag, for eksempel synge, får læst historie, læse rim og remser, snakke regler, synge ABC sangen. Grunden til dette er, at barnet skal have en god dag i gruppen.

Hver dag arbejder vi ud fra at opnå sociale færdigheder igennem f.eks. morgensamling, fredagshygge, samarbejde, temauger, projekter, emner, leg osv.

Følgende er nogle af de sociale færdigheder og manérer vi retter vores opmærksomhed og arbejde imod:

  • Respekt for og hensyn til andres ejendele
  • Pas på naturen og dyrene
  • Sige godmorgen og  farvel
  • Tale pænt til hinanden
  • Bordskik
  • Lære at fungere i grupper
  • Forstå reglerne når vi er på tur, på gaden, i bussen osv.
  • Løse konflikter
  • Samarbejde
  • Lege sammen og dyrke venskaber
  • Skabe ting sammen
  • Tage hensyn til hinanden
  • Bidrage og hjælpe hinanden både børn og voksne imellem
  • Ingen drillerier eller mobning, forståelse for hvad det er, og hvorfor det er forbudt

Personalet sørger for

  • En behagelig omgangstone
  • Skabe gode muligheder for børnenes leg
  • Opfordre børnene til at lytte til hinanden og føre indbyrdes samtaler (både at kunne give og tage imod kommunikation)
  • Lade børnene samarbejde om opgaver, som de er interesserede i og har indflydelse på
  • Skabe situationer hvor børnene glædes over at være sammen og føle et fællesskab
  • Hjælpe børnene til at forstå andres behov, og opmuntre dem til at vise omsorg og tage hensyn
  • Opmuntre børnene til at være aktiv deltagende og tage medansvar for fællesskabet
  • Opfordre børnene til løse opgaver sammen
  • Opfordre børnene til at komme med forslag til løsninger på problemer og konflikter
  • Sætte et godt eksempel som voksne (både med sproget og handlinger)
  • Vejlede børnene med at løse konflikter på en god måde (men ikke afbryde)
  • For at fungere optimalt som gruppe er der regler som skal forstås og overholde: når vi leger, så leger vi og når vi spiser, så spiser vi
  • Personalet skal observere og se, om det der foregår, er ufornuftigt eller uhensigtsmæssigt, før vi skrider ind.
  • Når et barn kommer til skade eller slår sig, beroliger vi barnet med omsorg og får derefter barnet til at fortælle hvad der skete, hvorhenne og hvad der kan gøres for at undgå dette igen
  • Hvis barnet bliver ked af det eller ulykkeligt i løbet af dagen så laver vi en områdeorientering for at få barnets opmærksomhed vendt udad, så barnet derefter kan indgå i gruppen eller legen igen
  • Samarbejde med forældrene hvis et barn driller/mopper et andet barn, for at løse problemet, evt. lave en handleplan.

Navigering

Designed by In Obscuro